Heidi Dvinge (Denmark)
| Hi, my name is Heidi. I am doing my PhD at the European Bioinformatics Institute in the UK. |
 |
Nogle børn drømmer om at blive brandmand når de bliver store. Eller måske en prinsesse i pufærmer og diamanttiara. Tja, jeg må jo nok indrømme at som barn drømte jeg faktisk aldrig om at stå hele dagen i en laboratoriekittel, eller bruge timevis foran computeren med at analyse data. Ikke desto mindre er det der jeg er endt. Og hvad er vigtigere – jeg er vild med det!!
Jeg kom dog dertil ad en lidt kringlet vej. Som lille pige legede jeg med dukker og ikke et kemisæt for børn, og jeg gravede aldrig rundt i haven for at lede efter regnorme som jeg kunne dissekere (til min mors store lettelse). Men jeg var altid interesseret i hvordan ting fungerede. Især levende ting. Hvorfor blev bladene røde og gule om efteråret? Hvad var indeni mig, og hvordan virkede det? Og hvordan opstod livet, og blev til alt det jeg kunne se omkring mig?
I løbet af gymnasiet blev jeg langsom klar over at jeg faktisk virkelig gerne ville kende svarene på de spørgsmål. Så jeg begyndte at læse til biokemiingeniør, hvor jeg lærte en masse om kemi og biologi. Men fordi det var en teknisk uddannelse blev jeg også nødt til at sudere andre ting, såsom statistik og programmering, og jeg opdagede –til min store overraskelse!- at jeg faktisk syntes det var ret sjovt. Så jeg endte indenfor bioinformatik, som dybest set er en blanding af biologi og programmering. Vi undersøger biologiske data, men fordi mængden af information stiger enormt disse år, er vi nødt til at udvikle og bruge computerværktøjer for at kunne analysere den. Det betyder at vi er en blanding af folk fra meget forskellige områder, hvilket jeg finder ret inspirerende. At arbejde indenfor forskning betyder også at jeg kommer til at arbejde sammen med mennesker fra hele verden. Jeg kan ikke rigtig se mig selv i et fast 8-til-4 job, hvor der hele tiden er en anden som fortæller mig hvad jeg skal gøre. Her har jeg en masse frihed, og vi skal hele tiden være kreative opfinde nye løsninger for at klare de udfordringer vi møder.
I min gruppe arbejder vi med at analysere stamceller. I sidste ende vil vi gerne vide hvad der får en stam celle til at forvandle sig til en anden type celle, og hvordan disse forandringer sker. Ret lækkert, sy’s jeg selv. Og det er noget hvor jeg direkte kan se hvordan det påvirker mig selv og andre mennesker, og hvordan det en dag kan blive brugbart for andre. Jeg arbejde på niveau med de enkelte celler, hvor jeg prøver at analysere hvordan de enkelte komponenter indeni i cellen passer sammen, og hvordan celler signaler både mellem hinanden og indeni dem selv. Så dybest set, hvordan kan mennesker udvikle sig fra bare en enkelt celle? Tja, jeg ved det ikke endnu, men det er jeg sikker på at jeg gør om tre års tid, når jeg bliver færdig med min PhD!